25%

TIL ALLE NYE KUNDER PÅ FØRSTE BEHANDLING

Din løsning til en ungdommelig hud

Restylane Skinbooster

Behandlingstid

15-30 minutter

Resultat

Med det samme

Bedøvelse

Muligt

Holdbarhed

6-12 måneder

Nedetid/Opheling

Ingen

Konsultation

Gratis

Glød, liv og naturlighed

Er du begyndt at mærke, at din hud ser tør og mat ud, mangler glød, eller har du bemærket de første fine linjer?

Vores Skinbooster behandlinger er perfekt for dig, der ikke søger store ændringer eller dyb volumen i ansigtet, men som ønsker at forfine og fremhæve dine naturlige ansigtstræk på den mest subtile måde.
Din løsning til en fugtmættet og ungdommelig hud.

Mange af os begynder at opleve de ovennævnte forandringer, når vi nærmer os 30’erne, hvilket skyldes en naturlig reduktion i hudens produktion af hyaluronsyre. Sukkerstoffet er afgørende for at holde huden hydreret, glat og spændstig. Med tiden aftager vores naturlige forsyning, hvilket efterlader huden med fine linjer og et mindre ungdommeligt udtryk.

Restylane Skinbooster tilbyder en dybdegående hydrering ved at tilføre huden hyaluronsyre direkte, hvilket øjeblikkeligt forbedrer hudens struktur og elasticitet. Behandlingen er som et glas vand for din hud – den genfugter indefra og bringer din naturlige glød tilbage.

Restylane Skinbooster er et utroligt naturligt valg for dem, der værdsætter autenticitet og subtile forbedringer. For at opnå de bedste resultater anbefales flere behandlinger – cirka tre behandlinger – som ikke kun vil gennemfugte din hud, men også udglatte de fine linjer, der kommer med alderen.

Udover ansigtet kan Skinbooster også anvendes på halsen, brystet, hænderne, til at forbedre ar efter akne og endda øreflipper, hvilket gør det til en alsidig løsning for en række hud “problemer”.

"Vi kan ikke gøre meget ved biologien, men vi kan gøre noget med den teknologi vi har til rådighed."

DERFOR ELSKER VI SKINBOOSTER: DYBDEGÅENDE HYDRERING OG FYLDE

Skinbooster er en innovativ behandling, der dybdegående fugter din hud indefra og ud. Ved hjælp af en unik kombination af hyaluronsyre og glycerol, så vil behandlingen ikke alene hydrere din hud, men behandlingen tilfører også en diskret volumen, som elegant fremhæver de områder, du ønsker at give ekstra opmærksomhed.

Resultatet er forbedret hudelasticitet, fasthed og en strålende glød, som genspejler din indre vitalitet.

HVOR GØR SKINBOOSTER EN FORSKEL?

Skinbooster er særligt effektiv i behandlingen af:

  • Fine linjer omkring munden, ofte omtalt som “rygerynker”
  • Delikate linjer rundt om øjnene, der kan give et træt udseende
  • Hele eller halve ansigtet, for dem der ønsker en generel forfriskning af hudens udseende
  • Kinderne, for at tilføre en naturlig kontur og fylde
  • Halsen, hvor tegn på aldring ofte viser sig tidligt

“Skinbooster kalder vi også for vores "rettidige omhu”-behandling, som er rigtig god til dig, der er i starten af 30’erne..”

– HELENE LINDHARDT

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

Vi starter med en grundig desinficering af huden, hvor vi herefter bruger en ultra tynd nål til forsigtigt at injicere den klare gelé, hyaluronsyre, lige under hudens overflade.

For at sikre, at du har det bedst muligt, kan området lokalbedøves med en creme. Hvis dette ønskes, beder vi dig ankomme 30 minutter før din aftale, så bedøvelsen får tid til at virke effektivt. Husk at give os besked på forhånd.

En Skinbooster-session varer typisk 20-30 minutter, afhængig af behandlingsområdets størrelse.

FØR DU KAN FÅ EN BEHANDLING:

I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens direktiver er en indledende konsultation nødvendig før din første behandling.

Der skal være et interval på mindst 48 timer mellem konsultationen og behandlingen. Vores erfarne kosmetiske sygeplejersker vil gennemføre din forundersøgelse, og sørge for at besvare alle dine potentielle spørgsmål.

Det er vigtigt, at du informerer os om eventuelle kroniske sygdomme eller allergier. Konsultation er både gratis og uforpligtende.

EFTER DIN BEHANDLING:

Vi anbefaler, at du undgår direkte sollys i 48 timer efter din behandling for at optimere helingsprocessen. Det er ikke ualmindeligt at opleve en smule hævelse eller rødme ved indsprøjtningsstederne, men disse symptomer aftager normalt inden for et par dage.

Skinbooster-behandlingen er mindre invasiv end kirurgiske indgreb, så du vil kunne genoptage dine daglige aktiviteter umiddelbart efter behandlingen.

Eventuelle mindre blå mærker, der opstår, kan dækkes med lidt concealer, men vi anbefaler, at du venter mindst 4 timer, før du anvender makeup.

HVOR MANGE SKINBOOSTER BEHANDLINGER SKAL JEG HAVE?

For at opnå det bedste mulige resultat med Skinbooster, anbefaler vi typisk 2-3 behandlinger fordelt med 2-4 ugers mellemrum.
Præcis hvor mange behandlinger, der er ideelle for dig, afhænger dog af din huds tilstand og dine personlige skønhedsmål. Vi vil hjertens gerne drøfte det med dig, under din forundersøgelse, så vi sammen kan skræddersy en behandlingsplan, der opfylder dine ønsker og behov.

OPFØLGNING OG KONTROL HOS KLINIK LINDHARDT:

På Klinik Lindhardt sætter vi en ære i at sikre, at du er helt tilfreds med resultatet af din behandling. Derfor tilbyder vi en opfølgningstid, hvor vi sammen evaluerer resultatet og diskuterer den videre plan. Det her step er med henblik på at sikre det bedst mulige langsigtede resultat for dig.

POTENTIELLE BIVIRKNINGER:

Det er vigtigt at være opmærksom på, at visse smertestillende midler, såsom Treo, Kodimagnyl, og Ibuprofen, samt nogle naturpræparater, kan mindske blodets evne til at størkne, hvilket kan øge risikoen for hævelser og blå mærker efter din behandling.

Det er helt almindeligt at opleve en vis grad af blå mærker, hævelse og rødme omkring de steder, hvor nålen er blevet indført. I sjældne tilfælde kan der opstå et udslæt, som typisk forsvinder af sig selv inden for to uger. Endnu sjældnere kan der opstå en infektion.
Skulle du have tendens til herpesudbrud, er det værd at bemærke, at behandlinger, især omkring læberne, kan fremprovokere et udbrud. Det kan dog forebygges ved brug af medicin som Zovir i forbindelse med behandlingen.

HVEM BEHANDLER VI IKKE:

Vi behandler ingen personer under 18 år.

Det er vores ansvar at sikre, at alle behandlinger udføres under de sikreste forhold. Af denne grund kan vi ikke tilbyde behandlinger til gravide eller ammende kvinder. Ligeledes, hvis der er tegn på infektion i huden, herunder akne eller herpes i det område, du ønsker behandlet, er det nødvendigt at vente, indtil tilstanden er fuldstændig helbredt.

Din sikkerhed og sundhed er vores højeste prioritet, og vi er her for at guide og støtte dig gennem hele processen, så du kan nyde dit resultat med fuld tryghed.

Pris for behandling med skinbooster

Konsultation

GRATIS

1 behandling af 1 ml

1.500 DKK

1 behandling af 2 ml

2.500 DKK

Kurforløb af 3 behandlinger af 1 ml

4.000 DKK

Kurforløb af 3 behandlinger af 2 ml

7.000 DKK

Vedligeholdelse behandling 1 ml

1.000 DKK

Vedligeholdelse behandling 2 ml

2.000 DKK

Ring mig op

Vores kundeservice vil kontakte dig hurtigst muligt og besvare alle de spørgsmål du måtte have. Vi ringer typisk inden for 4 timer på hverdage.